Godkendelse af dagsorden (5 min)
Der er kommet et punkt til, som vi er blevet bedt om at forhold os til. Det er Godkendelse af ændringer i indskrivningsområderne på Nibe Skole.
Vi vælger at lave en kommentar, der giver udtryk for, at vi har forståelse for at udvide distriktet for afdeling Nibe og samtidig en opmærksomhed på, at distriktet for afdeling Bislev ikke bliver for småt i forhold til at opretholde afdeling Bislev.
Forsøgsordning med madordning. (Til information 15 min)
Der gives en status på arbejdet omkring etablering af madordning.
Madordningen skal fortsat stå klar 1. januar. Ombygningen ift. køkkenfaciliteter er i gang. Der er lavet to nyansættelser i den forbindelse. Vi vil forsøge os med et par prøvemiddage for at afprøve organiseringen af selv måltidet samt servering og oprydning.
Chromebooks (Til beslutning 20 min)
Vi oplever, at der er kommet spørgsmål fra forældre om, hvorvidt chromebooks kan blive på skolen, da forældrene ikke ønsker at få unødigt skærmtid derhjemme. Samtidigt oplever vi, at lærerne i undervisningen bruger en del tid på at finde løsninger på glemte chromebooks eller manglende opladning. Vi vil derfor gerne afprøve en model, hvor vi på 4.årgang som udgangspunkt lader chromebooks blive på skolen.
Det besluttes, at vi starter en prøvehandling på 4. årgang på Nibe Skole med at lade Chromebooksene blive på skolen og lade op i skaben
Klassedeling (Bilag vedhæftet 20 min)
På sidste møde aftalte vi, at ledelsen skulle lave et brev til forældrene omkring klassedelinger og hvordan man som forældre kan støtte sit barn. Vedhæftet er et udkast. Vi ønsker sparring fra bestyrelsen.
På baggrund af beslutningen om, at der skal være en klassedeling i skoleforløbet, og at den skal ligge i overgangen fra 6. til 7. klassetrin, hvis ikke klassen har været delt tidligere, er der lavet dette udkast.
Udkastet kommenteres og tilrettes. Brevet skal sendes ud på begge skoler
Orientering om støtteforening (Til information 10 min)
Thomas Walther har nu fået de administrative ting på plads omkring støtteforening. Thomas giver en orientering om status.
Thomas orienterede om status. Der er lagt et stort arbejde i at stifte støtteforeningen. Der kommer en annonce i Nibe Avis for støtteforeningen og forældrerepræsentanterne skriver ud til alle forældre med information.
Køleskabe på skolen. Til beslutning (20 min)
På sidste møde blev der spurgt ind til om, der er mulighed for at eleverne kan få adgang til køleskabe. Vi taler om muligheder og udfordringer.
Muligheder og udfordringer blev drøftet. Hvis et forældreråd ønsker at få et køleskab opstillet og tage ansvaret for driften af det, så må man henvende sig til ledelsen.
Skolens principper (30 min). Til beslutning. Udsættes.
Som et led i sammenlægning af Nibe og Bislev Skole skal skolebestyrelsen arbejde med skolens principper.
Overgangen til 7.klasse
Skolerejser
Min uddannelse og elevplaner
Trivsel
Nyt fra… (Til orientering 5 min)
Der gives orientering til hinanden om korte punkter.
Der overleveres kort fra de to forældrerepræsentanter, der har været til landsmøde for Skole og Forældre. På næste skolebestyrelsesmøde holder de et oplæg med input derfra.
Det besluttes at der dertil kommer et oplæg om, hvad man kan bruge foreningen til i skolebestyrelsesarbejdet. Der er en opfordring til at afslutte møderne med at italesætte de beslutninger fra aftenens møde, der gør en positiv forskel for børnene.
Det foreslås at der laves et samarbejde mellem Bislev og Nibe i DUS 2. Der er i forvejen svømning i DUS 1, som er fælles for Nibe og Bislev. Forældrerepræsentanterne er glade for det, og børnene taler om, at de lærer hinanden at kende.
Elevrådet er i gang med at arrangere Nissebandecup og der er juleklippedag på fredag. Elevrådet har nok at se til.
Evt. (5 min)
Næste møde: 19. januar 2026.