Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat Skolebestyrelsesmøde August 2025

Velkommen til den nye skolebestyrelse (15 min). Til beslutning. 

Præsentation af skolebestyrelsesmedlemmerne i den nye bestyrelse. 

 

Konstituering af bestyrelsen (15 min). Til beslutning.

Bestyrelsen skal konstituere sig med formand og næstformand samt to repræsentanter til ansættelsesudvalg. 

Bestyrelsen er valgt for et år og konstitueringen er ligeledes. 

Dette er for derefter at følge de øvrige skolebestyrelser i Aalborg Kommune. 

 

Formand er Ninna Christensen

Næstformand er Stinne Almskov

Ansættelsesudvalget for Bislev er Mette Kann-Christiansen og Lena Juul Jensen.

Ansættelsesudvalget for Nibe er Stinne Almskov og Mette Melgaard.

 

 

Invitation fra Skole og forældre (5 min). Til beslutning. 

Er der nogen, som ønsker at deltage i Skole og Forældres landsmøde? 

Deltagelse i Skole og Forældres landsmøde er for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. 

Link til invitation og program findes her:

https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/landsmoede-2025-bliv-en-staerkere-stemme-din-skolebestyrelse

Hvis medlemmer af skolebestyrelsen, der ønsker at deltage, skal de melde tilbage til Ninna Christensen senest fredag d. 19. september via Aula.  

 

 

Status fra skoleledelsen omkring opstart af det nye skoleår (30 min). Dialog. 

Sammenlægning af de to skoler

Det har været en god opstart. Fælles personalestart på Bislev. 

Der ses flere muligheder i det nye forstærkede samarbejde særligt i det faglige personalesamarbejde. Derudover opstår der muligheder for samarbejde omkring børn f.eks. i forhold til svømning, foredrag mm. 

 

Det nye kvalitetsprogram

Det nye kvalitetsprogram indbefatter bl.a. mulighed for kortere skoledage, som Nibe Skole har benyttet sig af både i Nibe og Bislev. Timerne omlægges til to lærertimer i skoletiden.

Der er nu nye lokale valgfag på tværs af udskoling – valgfrit for 9. årgang. Det giver mulighed for at tilbyde mange forskellige valgfag.  

 

Indsatsområder i Co-teaching

Der er afsat ressourcer til co-teachingtimer i fagene dansk og matematik samt sprogfagene i udskolingen. Her er der fokus på et fagligt løft jf. Folkeskolens Kvalitetsprogram. 

 

Madordning i indskolingen 

Vi er udtrukket til madordning i indskolingen. Ann arbejder på at det kan implementeres i forhold til hensigterne med forsøget. Vi kommer dog ikke til at være i gang til januar med mad, som laves i eget køkken. I de første måneder vil der være en ekstern leverandør. 

Skolebestyrelsen har en opmærksomhed på, at forsøgets rammer understøttes og undrer sig over, at det er svært at få tilladelser mv. 

 

Skolens principper (20 min). Til beslutning. 

Som et led i sammenlægning af Nibe og Bislev Skole skal skolebestyrelsen arbejde med skolens principper. Under punktet orienteres om de nuværende principper. Vi tager efterfølgende udgangspunkt i Nibe Skoles nuværende principper og vi skal så sammen have revideret de nuværende og evt. tilføje nye. Under dette punkt vil vi tage en dialog om, hvilke principper vi vil starte med. 

Vi beslutter i hvilken rækkefølge principperne skal behandles. Vi behandler 2-3 principper per skolebestyrelsesmøde. De principper, der skal gennemgås, fremgår af dagsordenen. 

På næste skolebestyrelsesmøde drøfter vi princippet for overgangen til 7. årgang, skolerejser samt anvendelse af meddelelsesbogen, min uddannelse og elevplaner samt evaluering. 

Forældrene fra afdeling Bislev indkaldes til et sparringsmøde ift. skolerejse i Bislev.

 

Det besluttes at den nye skolebestyrelse præsenteres via Aula i en folder med billeder, navn og rolle på alle i skolebestyrelsen. 

 

Øvrige punkter til årets skolebestyrelsesmøder (15 min). Til beslutning. 

Hvilke punkter ønsker vi i øvrigt skal på årets bestyrelsesmøder?

 

Forældrerepræsentanterne opfordres til at sende punkter, man ønsker taget op på skolebestyrelsesmødet, til Ann som sørger for, at det kommer på dagsordenen. Dagsordenen udarbejdes i samarbejde med formanden. 

 

Det skal tages op, hvorvidt suppleanter deltager i skolebestyrelsesmøder.

 

Nyt fra… (Til orientering 5 min)

Ledelsen 

Der er en invitation til deltagelse i borgermøde. Ann udsender invitation. 

Der er en invitation til inspirationsaften for skolebestyrelser d. 2. oktober kl. 17-19. Ann udsender invitationen, når den kommer. 

 

Elevråd

Elevrådet har endnu ikke konstitueret sig og deltager derfor ikke på det første skolebestyrelsesmøde. 

 

Formand

En forældrerepræsentant spørger ind til forklaring på, at der ikke er køleskab til 3. årgang. Erfaringen er, at eleverne ikke bruger det. Hvis man som forælder ønsker det, så skal de selv anskaffe det og rengøre det. Det tages op på skolebestyrelsesmøde. 

En forældrerepræsentant spørger ind til skærmpolitik. Det tages op som et punkt på et skolebestyrelsesmøde. 

 

Evt. (5 min)

 

Rundvisning på Nibe skole (15 min).

Udsat.

 

Næste møde: 29.september